- Herning egnen - under besættelsen
Tyske flyvemaskiner fløj i de tidlige morgentimer den 9. april 1940 ind over Herning og kastede "Oprop" udover byen. De grønne flyveblade proklamerede, at Danmark var besat - og den tyske hær og flåde nu ville sørge for landets sikkerhed.
I radioen kunne man høre en officiel erklæring fra regeringen med en henvendelse til befolkningen fra kong Christian d. X om at afholde sig fra enhver modstand mod de tyske tropper og vise en korrekt og værdig optræden. Ved middagstid dukkede de første tyske soldater og køretøjer op i Herning - banegård, posthus og telefoncentral blev straks besat. Noget af det første synlige tegn på de nye tingenes orden - var mørklægning - ingen gadelys, lyssluser, de steder der havde åbent efter mørket frembrud. Herning Folkeblad skrev d. 10. april 1940: "I aftes var stjernerne på himlen det eneste lysende, men de var ikke i stand til at trænge gennem det dyblå mørke, som byen var nedsænket i." - efterhånden blev kantsten, trappesten malet hvide og fodgængere skulle bære hvide armbind. Det nederste af cyklernes bagskærme skulle ligeledes males hvide.
Rationeringer - blev dagen orden - knaphed på sukker, brød, bensin, petroleum, tobak, kaffe mv. Rationeringsmærker - og handel med disse - sortbørshandel. Genbrug - det kunne syes om eller tilføjes et stykke. Erstatningsvarer - Cikoriekaffe, dansk dyrket tobak - behandlet med aromastoffer - smagen og duften kunne diskuteres, men den danske tobakshøst udgjorde i 1944 to millioner kilo. Nye retter og madplaner dukkede op - se her.
Møder kunne trække tilhørere. Til et møde i præstehaven i Arnborg i august 1941 - et møde officielt for at skaffe penge til en ny altertavle - men de 1500 tilhørere fik en anden lektie fra Kaj Munk på talertolen - om "Det værste er ikke udenvælt bomber og kanoner - men det værste er hvis der sker skade på det indre, usynligt på folkets ånd." , - eller ""
Sabotage og nedkastkastningsgrupper. Herning området havde få virksomheder af vitael interesse for tyskerne - men trafikalt kunne tyskerne generes ved jernbanesabotager - særlig vellykket var når det lykkes at afspore og vælte et lokomotiv - i bogen "Den lange vej til gælden" opremses 65 aktioner i 1944-45. Der blev i 1943 og 1944 etableret en række modtagegrupper til at opsamle og lagre disse våben - til modstandgrupperne kunne træde åbent frem.
Modstandsdistrikt Herning strakte sig fra Vorgod i vest til Ikast i øst og fra Vildbjerg-Ørre-Grove-Kølvrå i nord til Assing-Arnborg-Søby i syd. I Kibæk var der to illegale grupper - en bladgruppe og en sabotagegruppe. En af opgaverne indsamling af oplysninger om en ret stor tysk telefoncentral, som tyskeren havde bygget i Hvedde lige nord for Skarrild. Peter Fogtdal har i "Flødeskumsfronten" - skrevet om den tyske kommandant i Hvedde og blandt andet mødet med jøden David Hudda, der boede i Kibæk. David Huda var med i modstandsgruppen og måtte flygte med Gestapo i hælene. Han døde i 1982 og ligger begravet på Assing kirkegård.
I nedkastningsdistrikt XIII, Herning var der registret 22 pladser + en plads uden nr. 24 gange blev der modtaget gods - ialt 289 containere. De første 12 containere blev modtaget d. 4. oktober 1944 - på pladsen "Jeppe" i Jyndevad.
Søndag den 23. august 1944 var 174 bombemaskiner fra RAF på vej hjem fra et togt til Köningberg i Østpreussen. Ved 4 tiden om morgenen blev en af disse Lancaster-bombemaskiner skudt i brand af en tysk natjager og styrtede ned på Peder Greens mark ved Skarrild. Besætningen på 7 omkom alle. Tyskerne satte vagt på stedet - men ligene fik lov at ligge selv om vejret var varmt - først om onsdagen begyndte tyskerne at grave nogle huller ved marken - Peder Green og skovfoged Vendeldorf - fik dog overtalt tyskerne til at få ligene udleveret, så de kunne begraves på Skarrild Kirkegård - tyskerne blev dog fuldstændig tossede over, at Knud Lausen fra Classonsborg ville lægge et Danebrogsflag over ligene - så det måtte fjernes igen og begravelsen skulle ske uden højtidelighed af nogen art. Læs om flyvergraven her.
Kilde: Ole Møller Jensen og Mogens Bendixsen. "Den lange vej til glæden" Poul Kristensens forlag 1986