Altid frejdig, når du går        Tekst:   Chr. Richardt  1867.  Melodi:   C. E. F. Weyse  1838 

Denne sang hører til eventyrdramaet "Tornerose". Sangen blev benyttet som motto af frihedskæmperne under den tyske besættelse af Danmark 1940-1945. Weyse skrev oprindeligt melodien til Dagen går med raske fjed.

 


Melodi - John Frosch - MP3 fil

Altid frejdig, når du går veje, Gud tør kende,
selv om du til målet når
først ved verdens ende.

Aldrig ræd for mørkets magt!
stjernerne vil lyse;
med et fadervor i pagt
skal du aldrig gyse.

Kæmp for alt, hvad du har kært;
dø, om så det gælder,
da er livet ej så svært,
døden ikke heller.