Det haver så nyligen regnet  Tekst: Johan Ottosen 1890  Mel: Dansk folkemelodi

 Efter tabet af Sønderjylland i 1864 blev danskerne i Nordslesvig udsat for et stigende pres. Bismarcks jern-og-blod-politik afskaffede næsten helt det danske sprog. Hvis man sang danske sange eller blot brugte navnet Sønderjylland, blev man retsforfulgt. Men danskheden lod sig ikke knække. I 1889 grundlagde historikeren Johan Ottosen Studenter-Samfundets Sønderjyske Samfund, som appellerede til offentligheden nord for Kongeågrænsen om støtte. Nærværende sang er skrevet af Johan Ottosen til brug ved foreningens besøg i København i marts 1890. Først 30 år senere blev Sønderjylland igen dansk.  Melodien stammer fra en ældre folkevise af samme navn.

                                                                                        Melodi - John Frosch - MP3 fil   

Det haver så nyligen regnet,
det har stormet og pisket i vor lund.
Frø af ugræs er føget over hegnet,
åg på nakke og lås for vor mund.
Årets løb har sin lov,
der blev lyst i vor skov,
ak, hvor kort, indtil alt er stormens rov.

Ja - det haver så nyligen regnet,
og de træer de drypper endnu,
mangen eg er for uvejret segnet,
men endda er vi frejdige i hu;
viger ej ud af spor,
for vi kender det ord:
Det har slet ingen hast for dem, som tror,
- viger ej ud af spor,
for vi kender det ord:
Det har slet ingen hast for dem, som tror.